Søren Kristiansen
Jazzpianist-født 7/12 1962
Fik klassisk klaverundervisning i 8 år,men er som jazzpianist selvlært og uddannet på scenen. Musiksproglig student 1982 fra Svendborg Statsgymnasium.
Bosat i København siden 1985 og fik sin debut som professionel musiker på Copenhagen Jazzfestival samme år som medlem af Jørgen Svare Jazzquartet. Dannede i 1986 sin første klavertrio med Lennart Ginman,bas og Søren Christensen,trommer. Optrådte i adskillige radio og tv-udsendelser og freelancede med forskellige bands. Spillede ligeledes mange solokoncerter og turnerede meget i Skandinavien,Tyskland og Sydøstasien. Fra 1990 til 2000 fast medlem af Jesper Thilo Kvartet med Hugo Rasmussen,bas og Svend Erik Nørregård,trommer. Samtidig medlem af Stolle/Svare Quintet,-Jazzhus Slukefters faste husband i Tivoli i København.
Dannede i 2000 sin anden og nuværende trio med Thomas Ovesen,bas og Mikkel Find,trommer og udgav i 2000 den Grammynominerede CD ”Very Early/Very Late” som kapelmester for denne trio. Har de sidste 20 år akkompagneret og turneret med adskillige af jazzens største stjerner og fået utallige rosende anmeldelser både i Danmark og udlandet. Modtog i 1992 ”Ben Webster Prisen”. Komponerede og indspillede med sin trio i 2005 musikken til Henning Carlsens spillefilm ”Springet”.
Har akkompagnereret og turneret med utallige musikere :
John Darville,Theis Jensen,Finn Ziegler,Sten Vig,Torolf Mølgård.Bent Jædig,Kristian Jørgensen,Jacob Fischer,Doug Rainey,Rolf Ericson,Bosse Broberg,Bo Sylven.Putte Wickman,Richard Boone,Wild Bill Davison,Harry Sweets Edison,Leo Wright,Al Grey,Scott Hamilton,Ken Peplowski,Jake Hanna,Art Farmer,James Moody,-og mange andre……